Forfatter og digter. Egentlig skuespiller og sanger, men forfattede tidligt et par tragedier, som han indsendte til teatret, der dog afviste dem. Fik 1822 sit første bidrag til litteraturen trykt (Genfærdet ved Palnatokes grav). 1828 lod J. L. Heiberg hans Det døende barn trykke i Kjøbenhavns Flyvende Post og de følgende år fik Andersen en enorm produktion fra hånden. Ved nytår 1829 udkom den Hoffmannske fantasi Fodrejse fra Holmens kanal til østpynten af Amager, der gjorde ham berømt. 1829 fulgte vaudevillen Kærlighed på Nikolai tårn og det lille bind Digte (1830), med bl.a. ¿Dødningen¿. 1831 var han på den første af sine mange udenlandsrejser (i alt 29), skildret i Skyggebilleder af en rejse til Harzen og sachsiske Schweiz (1831). 1832 udkom Årets tolv måneder og Vignetter til danske digtere. Andersen skrev desuden en række operatekster til Det kgl Teater, men blev angrebet hårdt af kritikken, hvilket gik ham på. 1833 rejse til Frankrig og Italien, hvis resultat blev romanen Improvisatoren (1835), der gjorde hans navn europæisk kendt. Samme år udkom den første samling Eventyr fortalt for børn. Efterhånden som de blev oversat blev han i udlandet genstand for megen hyldest og knyttede forbindelser med datidens berømtheder i alle lande (Tieck, Chamisso, Dickens). Hans romaner er blandt de bedste fra 1830erne og 1840erne. Udover Improvisatoren kan nævnes O.T. (1835), Kun en spillemand (1837) og frem for alle De to baronesser (1848) og den selvbiografiske Mit livs eventyr (1855). Endvidere At være eller ikke være (1857) og Lykke-Per (1870). Leverede en række rejseskildringer Billedbog uden billeder (1840), En digters basar (1842), I Sverige (1851), I Spanien (1863). Skrev ligeledes en række skuespil, bl.a. Mulatten (1840) og Den nye barselsstue (1850), samt lyrik, hvor foruden To brune øjne, Hjertets melodier og et par poetiske genrebilleder (Hist hvor vejen slår en bugt) særligt hans fædrelandssange huskes ¿ bl.a. Jylland mellem tvende have og I Danmark er jeg født. Sidstnævnte havde krigen 1848-50 som baggrund og tryktes i Fædrelandet 5. marts 1850.