ANDERSEN HANS CHRISTIAN

Forfatter og digter. Egentlig skuespiller og sanger, men forfattede tidligt
et par tragedier, som han indsendte til teatret, der dog afviste dem. Fik 1822
sit første bidrag til litteraturen trykt (Genfærdet ved Palnatokes grav). 1828
lod J. L. Heiberg hans Det døende barn trykke i Kjøbenhavns Flyvende Post og de
følgende år fik Andersen en enorm produktion fra hånden. Ved nytår 1829 udkom
den Hoffmannske fantasi Fodrejse fra Holmens kanal til østpynten af Amager, der
gjorde ham berømt. 1829 fulgte vaudevillen Kærlighed på Nikolai tårn og det
lille bind Digte (1830), med bl.a. ¿Dødningen¿. 1831 var han på den første af
sine mange udenlandsrejser (i alt 29), skildret i Skyggebilleder af en rejse til
Harzen og sachsiske Schweiz (1831). 1832 udkom Årets tolv måneder og Vignetter
til danske digtere. Andersen skrev desuden en række operatekster til Det kgl
Teater, men blev angrebet hårdt af kritikken, hvilket gik ham på. 1833 rejse til
Frankrig og Italien, hvis resultat blev romanen Improvisatoren (1835), der
gjorde hans navn europæisk kendt. Samme år udkom den første samling Eventyr
fortalt for børn. Efterhånden som de
blev oversat blev han i udlandet genstand for megen hyldest og knyttede
forbindelser med datidens berømtheder i alle lande (Tieck, Chamisso, Dickens).
Hans romaner er blandt de bedste fra 1830erne og 1840erne. Udover Improvisatoren
kan nævnes O.T. (1835), Kun en spillemand (1837) og frem for alle De to
baronesser (1848) og den selvbiografiske Mit livs eventyr (1855). Endvidere At
være eller ikke være (1857) og Lykke-Per (1870). Leverede en række
rejseskildringer Billedbog uden billeder (1840), En digters basar (1842), I
Sverige (1851), I Spanien (1863). Skrev ligeledes en række skuespil, bl.a.
Mulatten (1840) og Den nye barselsstue (1850), samt lyrik, hvor foruden To brune
øjne, Hjertets melodier og et par poetiske genrebilleder (Hist hvor vejen slår
en bugt) særligt hans fædrelandssange huskes ¿ bl.a. Jylland mellem tvende have
og I Danmark er jeg født. Sidstnævnte havde krigen 1848-50 som baggrund og
tryktes i Fædrelandet 5. marts 1850.