Den fattige kone og den lille kanariefugl
af Hans Christian Andersen
---Der var en stakkels fattig kone, hun var så bedrøvet, havde ikke noget at spise eller drikke, og hendes mand var død, skulle puttes ned i den sorte jord; men hun var så fattig at hun ikke kunne købe en ligkiste og ingen ville hjælpe hende, ikke en eneste en og så græd hun og bad den gode Gud hjælpe, for han er så god mod os allesammen. Vinduet var lukket op og en lille bitte fugl fløj ind i stuen, det var en kanariefugl der var fløjet bort fra sit bur og fløjet hen over alle tagene og kom nu ind af vinduet til den fattige kone, den satte sig ved hovedet af den døde mand og sang så nydeligt; det var ligesom den ville sige til konen: Du må ikke være så bedrøvet, kan du høre hvor fornøjet jeg er! – Og den stakkels kone tog nogle brødkrummer i sin hånd og kaldte på den lille fugl og så hoppede den hen og spiste og den var så sød! så bankede det på døren og der kom en anden kone og da hun så den lille kanariefugl, der var fløjet ind af vinduet, sagde hun, det er bestemt den fugl der står skrevet om i avisen i dag, den er fløjet bort fra nogle folk omme i gaden. – Og den stakkels fattige kone gik hen til folkene med den lille fugl, og de blev så glade da de så den igen, og de spurgte hvor hun havde fået den og så fortalte hun at den var fløjet ind af vinduet og havde sat sig ved hendes døde mand og sunget så nydeligt [ ] at græde, skønt hun var så fattig og ikke kunne købe en kiste til ...
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Go to begin of the document
Go to previous page
Go to next page
Go to the end of document
